VELKOMMEN HER :o)

Jeg er født og opvokset syd for grænsen i Harreslev/Harrislee og tilhører det danske mindretal i Sydslesvig. Jeg flyttede til Danmark i 1980 for at slå mig løs på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 9 skønne måneder i mit liv. Siden ville jeg gerne være børnehavepædagog og det blev man dengang bedst i Danmark. Mens jeg gik på seminar i Århus mødte jeg en sød gut, han boede på værelset lige ved siden af mit, så ham slap jeg ikke af med igen. Idag er vi lykkelig gift og har to voksne sønner. Den ene er i gang med ingeniør studie i Odense og den ældste vil gerne stikke til søs som maskinmester.
Nej :o) jeg kom ikke tilbage til Sydslesvig for at arbejde, som det var planen. Jeg blev hængende i Århus – vi bor idag 15 km syd for Århus i en lille by og nyder livet i parcelhus med bøgehæk og Webergrill.
Mod slutningen af min karriere som pædagog blev jeg sygemeldt med stress i to perioder. Det tog på kræfterne og det tog troen på at jeg var egnet til at være ansat i institution. Jeg måtte prøve noget andet! Da jeg forsat rigtig gerne ville arbejde med børn blev jeg kommunal dagplejer i 2006. Slut med institutions ræset, troede jeg. Skiftet var nok, jeg følte mig stadig bundet op på firkantede måder at forholde sig til mennesker og børn på. De kommunale institutioner gør et kæmpe stykke arbejde, ingen tvivl om det. Der er findes super institutioner med dygtige pædagoger og medhjælper, og de bedste dagplejere der alle er gode til at tage vare på børnene. Jeg kunne bare ikke være i det. Jeg følte ikke at jeg kunne give ungerne det jeg anså for at være bedst for dem. Hensynet til fællesskabet, vægtedes i manges øjne ofte højere end hensynet til det enkelte barn. Mit fornemmeste hensyn er og bliver det enkelte barns i den tætte, velkendte gruppe.
I 2010 tog jeg konsekvensen for mig selv og startede op som selvstændig børnepasser, med egen virksomhed, min egen dagpleje. Nu føler jeg at kan jeg give ungern
e et glad liv og en go trivsel.
Jeg er uddannet Motorikvejleder fra Vends Motorik- og Naturskole på Fyn. En spændende og meget lærerig uddannelse både hvad børns motoriske/sansemæssige og deres almene udvikling angår. Gymnastik har altid fyldt meget i mit liv, så jeg tror det er meget naturligt at motorik og sanser i dag fylder meget i min dagpleje. Min indfaldsvinkel til et sundt barneliv tager udgangspunkt i at motorikken er i top, så den øvrige udvikling får go grobund i barnets lille krop.
I dag er jeg altså selvstændig børnepasser. Jeg har haft med børn at gøre i ovre 30 år og er vildt glad for at jeg i dag tage vare på de små poder i mit hjem.
I min fritid er jeg til camping, de seneste år med campingvogn. Om sommeren følger Hälge Klaphat os gennem tykt og tyndt. (- sådan har vi kaldt vores lille to personers campingvogn fordi den har et tag der kan løftes – klappes op) Jeg er til udeliv og bålmad – en interesse jeg deler med min familie. Sommeraftener omkring bålet er et must for os. Så ryger det fra bålet og damper fra gryden ovenover. Om vinteren har hele familien i mange år været i Trysil for at stå på ski.

 

Hvorfor vælge at blive selvstændig børnepasser/privat dagplejer?
For godt 5 år siden blev jeg selvstændig børnepasser eller privat dagplejer. Jeg valgte at starte min egen dagpleje-virksomhed op.
I omkring 25 år havde jeg været ansat ved kommunen, de første 20 år som pædagog og de sidste knap 5 år som dagplejer. Jeg blev kommunale dagplejer efter sygemelding med stress. Jeg blev glad for at arbejde hjemme og samtidig have med børn at gøre. Som nævnt i “OM MIG SELV”, følte jeg mig bundet op af kommunens lidt firkantede måde at tænke på børn og mennesker på. Jeg kunne mærke at jeg var ikke er egnet til at være ansat ved kommunen længere, jeg manglede den frihed til at gøre hvad jeg anså der var bedst for de små. Det der gør det sjovt og spændende at være på arbejde savnede jeg virkelig meget.
Men hvad skulle jeg give mig til når jeg ikke skille være kommunale dagplejer mere? Jeg elsker at være sammen med børn til daglig, de har så meget at give med deres umiddelbarhed, deres skønne smil og underlige påfund.
Jeg er uddannet pædagog og motorikvejleder, jeg tænkte meget på hvad jeg kunne bruge det til uden at være ansat?
På vores vej boede Annette som er selvstændig børnepasser og efter mange snakke med min mand kontaktede jeg hende for ganske uformelt at høre om jobbet som selvstændig børnepasser. Privat dagpleje, “ansat” hos mig selv, min egen virksomhed. Kunne det lykkedes? Kunne det køre rundt økonomisk når jeg selv skulle investere i legetøj, barnevogne mm.
Annette var god til at forklare og fortælle om alle de elementer der er vigtige at huske når man ønsker at blive selvstændig. Hun brændte helt klart for sit job og for sin dagpleje. Og ungerne omkring hende stortrivedes.
I mine tanker tog min egen dagpleje form, det gav en god mavefornemmelse. Det økonomiske kom på plads! Jeg fik tegnet en forsikring, fik styr på pensionsindbetalinger i min bank og jeg blev medlem af ASE, en a-kasse for selvstændige. Jeg fik sagt mit dagplejejob ved kommunen op og afhændet alle de ting jeg havde fået stillet til rådighed af barnevogne, legetøj mm. Og fik anskaffet mit eget dagplejeudstyr. Bla en Christiania ladcykel.
Næste skridt – jeg skulle selv ud og “skaffe” kunder. Det var temmelig svært i starten, jeg skulle “sælge” mig selv overfor mulige forældre, så de valgte min dagpleje. Det var en meget uvant situation. I 25 år havde jeg altid haft en kommune i ryggen, et giver en stor del af trygheden! Nu skulle jeg til at stole 100 procent på mig selv og og mit kunnen og formidle det videre, det gav lidt usikkerheden i starten. Jeg skulle være herre i eget hus, og blev kastet ud i konkurrence fra de to andre selvstændige børnepassere i vores lille by og ikke mindst fra kommunen. Min lille pjece blev lagt ud forskellige steder i byen og en hjemmeside blev født. Det blev en udfordring og det gik trægt at få børn ind det første års tid. Forældrenes største frygt var/og er stadig hvad de skulle gøre hvis jeg blev syg. Da det er forældrene der lave en aftale med mig hvor kommunen giver et tilskud til min løn, er der ikke andre end forældrene til at overtage pasning ved sygdom og ferie.
Støt voksede tilliden til mig og min dagpleje og lige nu (fem år efter) går det superfint med børneindtag. I Århus Kommune er vi omkring 40 selvstændige børnepassere, så jeg har fået en dejlig flok gode kolleger. For selv om vi er konkurrenter til hinanden er vi også kolleger. I lokalområdet hvor jeg bor, planlægger vi ofte at mødes rundt omkring i større eller mindre flok. På legepladser om sommeren og indendøre hos hinanden eller i fælleshuse når det er koldt ude. Alt sker på frivillig basis, vi vælger selv det til vi synes vores børn har brug for.
Det bedste – jeg har aldrig før været så glad for mit job. Jeg er stolt af min virksomhed og glæder mig til at modtage ungerne hver morgen – i min dagpleje. Sygedagene er reduceret fra før 8-14 årlige fraværsdage til max 2 sygedage om året. Min arbejdsglæde er stor . . jeg er glad og smilende hver dag, tilfreds og taknemmelig over at jeg turde tage en go beslutning for resten af mit arbejdsliv. Og for børnene.

Lidt praktisk omkring at være selvstændig børnepasser.
Den vigtigste forskel mellem en kommunal dagpleje og en selvstændig børnepasser er at forældrene hos de selvstændige selv har ansvaret for at passe deres barn. Hos den kommunale dagplejer er det kommunens ansvar.
Praktisk betyder det at kommunen skal sørge for pasning ved dagplejers ferie og sygdom, hvilket betyder at barnet altid kan afleveres til en anden dagplejer, enten det er gæstedagplejer eller dagplejer der tager et femte barn ind.
Hos den selvstændige er der ingen mulighed for pasning under ferie og sygdom. Forældrene sørger selv for pasning af barnet. For mig som selvstændig og for barnet i min dagpleje betyder det at vi ikke modtager gæstebørn, eller et femte barn, dvs at vi altid er sammen i den kendte og trygge flok. Hos os de selvstændige børnepassere gælder samme krav og tilsyn fra kommunen som hos de kommunale dagplejere.
Jeg har oplevet at mit sygefravær er kraftig reduceret, det er sjældent at jeg må sende sms eller bliver nød til at ringe til forældrene for at melde mig syg. Dette gælder også mine selvstændige kolleger. Arbejdsglæden omkring vores egen forretning styrker os og gør os mindre syge – tror jeg.
Hvad ferie angår holder jeg sammenlagt 6-7 ugers fri om året, hvilket er godt 2 uger mindre end de kommunal dagplejer har til rådighed. Jeg planlægger min ferie og mine fridage altid i god tid, ofte i samråd med forældrene, så fx sommerferien ligger hvor det også passer forældrene bedst.

Sammen med den kommunale dagpleje er vi et godt og stærkt alternativ til vuggestuerne.

Comments are closed.