Godt på vej

 

IMG_6678

Forleden besøgte jeg en børnehave da en af min store dagpleje piger skal starte der om en måneds tid. Så vidt mulig besøger jeg altid den institution barnet skal starte i. Det er godt for barnet på den måde at blive fulgt på vej så overgangen fra dagpleje til at det nye liv i børnehave bliver en smule lettere.

I dette tilfælde var det ikke det store problem da Amalies storesøster går i samme børnehave og hun hver morgen er med til at aflevere storesøster. Hun kender børnehaven og virker tryg da vi kom. Vi legede og hyggede og spiste madpakker i den nye gruppe inden vi glade tog hjem i dagplejen igen lige inden middagsluren. Tiltrængt – den dag sov Amalie i knap tre timer, det er krævende og spændende når et nyt sted bliver til “mit sted”.
Når jeg besøger børnehaver på denne måde er der også fordi jeg godt kan li at komme på besøg. Som pædagog har jeg tilbragt adskillige år i institutions verdenen og det føles rart at komme i de forskellige børnehaver her i byen. Det giver et pust af liv når mange børn leger og hygger og larmer. Lige at få en snak med de voksne der er i børnehave er også ganske rar, især når man overraskende møder nogen man kender! Og meget rart til slut at få bekræftet at jeg valgte rigtig da jeg stoppede som pædagog og blev dagplejer :o)
Da vi kom i Amalies nye børnehave blev der holdt samling i alle gruppe, børnene er i denne institution er opdelt efter alder så “børnemøderne” tilrettelægges målrettet til aldersgruppen. Jeg er og har aldrig været den store tilhænger af disse samlingstunder for børnene. Efter min bedste overbevisning begrænser børnemøder, samlingsstund børnene i deres egne initiativer og den leg der udvikler. Jeg undrede mig lidt over at dette element stadig, eller igen, er en del i børnehave livet, eller i denne børnehave ihvertfald. Selvfølgelig er der go læring i at samles med de andre på gulvet med de voksne. Sanglege og at synge er da skønt at gøre med hele gruppe. Når det varer meget længere end 20 min til halv time for de yngste, de 3-årige, så må jeg melde hus forbi. Så er det efter min beste overbevisning ikke til podernes bedste, det er svært at holde børnenes koncentration. De vil og skal bevæge sig, tumle rundt, finde på selv og lege det de finder ud af med de andre – alene uden voksen styring.
Den dag lagde jeg også mærke til at der var 12-14 børn samlet omkring 2 voksne, i alle gruppe. Pyh – det var ikke mange voksne til mange børn. Er normeringen virkelig så dårlig i institutionerne i dag? Det var en lidt skræmmende konstatering må jeg sige. Men måske nogen var syge, det kunne jeg jo ikke vide.

Mine tre små tudse-hoveder rendte rund og udforskede stedet med glæde og hyggede sig i de spændende og nye lokaler med anderledes legetøj og med mange ting for den mindste at “pille ved” og døre der skulle kigges bag. Efter den lange samling fik jeg mulighed for at kigge mig lidt omkring, var vidne til at alle tre gruppe havde gang i korte aktivitet for de børn der havde lyst, samtidig med at børn legede rundt alle steder. De vilde råbte højt og udfordrede helt klart de voksnes tålmodighed. Den stille pige sad længe med sin sut og sit tøjdyr midt i det hele, uden at ænse livet omkring sig og uden at blive set af den voksne og/eller blive hjulpet igang. Sådan så det ud for mig – men jeg kender jo ikke hverdagen i institutionen, er kun på besøg et kort glimt.
Under den frie leg falder der lidt ro over stedet og over de voksne, jeg får mulighed for at snakke lidt med dem, jeg mødte jo flere jeg kendte. Der er gang i alle børnene, støjniveauet er højt hele tiden, der er konflikter der skal takles. På er tidspunkt måtte en voksen gå fra med et barn efter en konflikt, efterladende den anden voksne med aktiviteten og ca. 10 andre børn. Lige inden spise tid var der nogle af de store børn der sammen med en voksen lige måtte rende mange gange rundt om legetårnet ude på legepladsen – for at brænde krudt af inden de igen skulle sidde stille igen under frokosten?!
Puh – tænkte jeg, det er hårdt at være voksen i institution nu om stunder. Værre endnu end da jeg gik ned med stress for 12 år siden. Hatten af for det store arbejde pædagoger og medhjælpere lægger i deres virke i institution der hver dag. De knokler så ungerne får et nogenlunde liv de mange timer de er væk hjemmefra. TAK for jeres tid og indsats for samfundets små poder – det er guld værd at i er der hver dag.
Gad vide om Danmarks politikkere, dem i folketinget og dem i kommunerne nogensinde har set hvad gentagne nedskæringer og stigende krav til de voksne gør ved børnene der hver dag glade skal gå i børnehave. Gad vide om de har en ide om hvilken indsats det kræver af de voksne at få alt til at hænge sammen i hverdagen samtidig med at de rent faktisk prøver på at give børnene en god dag, skønne oplevelser, stille stunder, hyggelæsning, selvhjulpenhed, egenudvikling, motorik, sprog, naturfænomener, mulighed for venskaber, tryghed og omsorg! To voksen til 12-14 3-årige?!
Ja jeg kan jo frækt og kækt sige – godt det ikke er mig længere. Det ræs kunne jeg ikke holde til i længden. Godt at der er nogen der kan.
Skræmmende at vores politikkere vil stå model til sådan et børneliv. For ellers ville de vel gøre noget ved det?

Tilbage til min oplevelse af samlingsstunden i børnehaven vi besøgte den dag. Måske samlingen og fællesaktivitet er et pædagogisk tiltag for at have styr på ungerne og for at få øje på det enkelte barn i den store flok børn man har ansvar for. Affødt i afmagt – for få hænder til at kunne slippe børnene fri og lade dem lege selv?
Få voksne giver desværre ikke den enkelte voksen overskud til at indgå i børnenes leg! Som voksen overlever man bedst ved at være den der styrer? På den måde give samlingsstunden en lille bitte smule mening mening for mig den dag i børenhave. Men skal det være sådan? Bestemt nej! I mit hoved giver samlinger der er affødt af for få hænder ikke mening for børnene. Det lille individ der gerne vil lege og selv kan tage initiativer hvis det får lov – dét udvikler vores børn, dét gør dem stærke og selvstændige til at klare sig i vores samfundet.
Amalie og hendes storesøster skal nok klare sig, som mange andre børn. De er stærke piger, med mod på livet et godt netværk og en go dagplejeballast.
Det er mit håb at politikerne snart får åbnet øjnene i forhold til hvad dårlige normeringer byder børn og voksne i dagens institutioneren. Små børn – ja alle børn – har krav på og brug får mange kærlige hænder gennem hele deres opvækst så de får en go start på livet.

IMG_3748

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *