På tur med toget – løbetur i centret

IMG_8928

I den lille by hvor jeg bor kører der tog to gange i timen, det er nu lidt hyggeligt. Børnene i dagplejen er ret opmærksomme på toget og når vi er ude at gå stopper vi altid op for at se toget køre forbi, hvis vi er så heldige at det lige kommer mens vi er på vej.
Desværre stopper togdriften hertil grundet et større “opgraderingsarbejde” på skinner og stationer langs banen. Vi skal have nærbane der kører på strøm, det bliver ganske fint, men indtil da er det busser der overtager togets ruter. Lidt en skam når man er dagplejebarn og lægger mærker til det toget tit og ofte. Togets rumler gennem er en hyggelig og tryg lyd. Hjemme i haven kan vi høre når signalet til bommene lyder og vi kan høre at når toget kører retning Århus fløjter det. Alexzander er vild med det, og jeg må sige han hører det tit og ofte. Tror næsten at et af hans første ord var “tog”.
Lidt held i uheld kunne vi i dag drage nytte af. Et barn holdt fri og lille Knud er syg, derfor besluttede jeg om morgenen at vi måtte udnytte muligheden for en tur med kun tre børn og hvad er mere nærliggende end at tage med toget til Århus – bare for at køre med tog :o)
Bruuns galleri er et stort indkøbscenter lige ved banegården i Århus og kommer man derind lidt tidligt som vi gjorde i dag – kl. 9.35, kan man føle at man (næsten) har centeret for sig selv. Det giver plads til ungerne, der får lov til at løbe rundt som de vil. De kigger sig omkring og er jublende glade. Selvfølgelig skal vi prøve rulletrappen ned og op. Lidt grænseoverskridende for nogen, men en tryg voksenhånd gør underværker. Ved centrets bager får alle tre børn en gratis bolle og min store ældste søn møder os. Alle er glade. Vi handler ind i supermarkedet, bla fiskefrikadeller til frokost. Færdige med det får børnene stadig lov til at gå og løbe selv, specielt Bella og Alexzander synes det er vildt skønt. Jeg tænker meget motorik og selvbestemmelse ind her. Når vi er så stort sted som centret synes jeg det er vigtig at give børnene mulighed for at løbe selv, her er ingen farer, men mange spændende indtryk, hvorfor holde ved barnevogn/klapvogn, når de små ben meget heller vil løbe selv. Jo da – der er andre mennesker og børnene kunne blive væk? Eller kan de? Jeg er opmærksom og har øje på dem jeg har med. Det er ikke mig der skal kigge på butikker, eller handle. Jeg er her for børnenes skyld.
Mine dagplejebørnene kan holde ved klapvognen når de skal det og er gode til det. Jeg prøver bare at undgå det så meget som mulig. Hvad har små to årige ud af at hænge efter en klapvogn, ja hænger bagefter den – ingenting. Det er os voksne der har behov for at komme frem og tilbage til et sted, deres behov er at bruge deres krop som de kan. Og jeg har aldrig set et dagplejebarn der glad går ved siden af barnevognen, holdende ved. Når de kan gå selv er der meget mere energi i dem, de kan bevæge sig fremad i deres egen rytme. Jeg går aldrig tur med ungerne bare for at gå en tur hvor turen går langs vejen og børnene hele tiden skal holde ved. Jeg vælger ture på sti systemet hvor de kan gå/løbe selv, stoppe op selv. Jeg synes det for barnet gælder om så hurtigt som mulighed at slippe håndtaget og udforske verden selv, i eget tempo. Det giver dem både den motoriske frihed der er sund i forhold til egen udvikling, det giver også mange flere små oplevelser på turen. De ser mange ting, sneglen, regnormen, hinanden når de går selv. Hvad jeg nyder mest er deres glade ansigter og hvin undervejs.
Ligesådan den dag i Bruuns Galleri inden vi efter halvanden time tog toget hjem igen. De har det sjovt, med hinanden, det er som om de får lov til at leve livet i eget tempo her hvor der er andre. De finder ud af at også de må se sig for og tage hensyn til andre.
De første gange jeg tog på sådan en tur og “slap ungerne fri” her, tænkte jeg meget på de andre folk, der ofte iler afsted og ikke kigger ned i børnehøjde. Ganske forståeligt. Men vi møder kun glade smil og muntre ansigter – altid. Nogen gange får jeg skønne kommentere om hvor søde børnene er. Det gør hele togtur til en super go oplevelse på mange måder og bliver en givende ting for barnets alsidige udvikling. Under selve turen hjem med Odderbanen, sidder alle tre børn på podiet ude i gangen hvor man stiller barnevogne og cykler. De sidder på knæ, kigger ud af vinduet og holder øje med alt. Deres øjne stråler, på udturen lidt mere end på hjemturen. Frokosten venter, børnene er sultne og trætte efter en dag på udflugt.
Da toget med et lille ryk sætter igang igen efter et stop udbryder Bella henrykt: “Det kilder i maven”. samtidig holder hun hånden på maven og kigger over på min søn. Hun er ganske sikker på at hun deler den oplevelse med Mads.

IMG_8940

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *