Opstart efter ferie!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er super skønt at starte op igen efter 4 ugers pause (også kaldet sommerferie). Skønt at give børnene et knus og se dem lege og hygge igen. Og mærke at jeg har fået meget mere overskud til flere smil og sjove indfald med pjankeri sammen med dagplejebørnene.
Men sørme om ikke det også er hårdt for kroppen at være på job igen. Det er som om den lige skal igang igen. Musklerne specielt i ryggen er bestemt ikke blevet brugt på RV/autocamper ferie i Alaska og Canada. Nærmest tværtom! Jeg kan godt mærke at min krop har fået lov til at slappet af i fire uger. Dejligt!
Den første uge på arbejde igen – for mig kun en firedags uge – gik ganske glimrende. Jeg var fuld af overskud og energi til både de fire børn jeg kender og var klar til at tage imod et nyt barn, det gik bare derudaf. I ugen efter uge har energi niveauet stadig været højt og glæden ved at være sammen med børnene er dejligt og givende, men . . . tja jeg er begyndt at gå tidligere i seng – jeg er brugt kl 21.30. Der falder mine øjen i, min ryg er træt og øm, selvom jeg har løftet rigtig, passet på hele vejen og de store børn er selv kravlet op i barnevognen, trip trap stolen mm. Det kan mærkes at jeg er i gang igen. Kroppen skal vænne sig til at den skal lave noget, musklerne skal trænes op til dagpleje-arbejdsniveau.Det gælder nu om at finde et passende niveau hvor jeg både er noget for børnene uden at brænde all energien af, så jeg også kan nyde min fritid når ungerne er hentet. Det gælder om at tage den med ro her lige i starten – tænker jeg.
Jeg har meldt mig til pilates i Odder, hvor vi træner og styrker muskler omkring rygraden på en super go måde en gang oom ugen – jeg glæder mig til at komme igang om en uges tid.

Når jeg starter op efter sommerferien er det for mig altid en god anledning til at kigge lidt på rutinerne omkring livet med små børn i huset. Nogen af de dårlige vaner jeg er faldet i i løbet af det sidste års tid, bliver jeg igen bevidst om og kan ændre dem tilbage til det er godt for min krop. Og godt for børnene. De har også været væk fra deres dagligdag i fire uger og er helt med på at indarbejde nye rutiner, såsom selv at kravle op ad stien til barnevognen. De store piger, begge to år nu, bliver puttet i hver deres eget lille telt indenfor i et godt udluftet værelse. De skal altså slet ikke løftes mere, hverken op eller ned. Og de har det vældig hyggeligt når de vågner efter ca halvanden time. De snakker og leer højt.
Det letter min dag rigtig meget, at børnene får selv får lov selv! Og ungerne synes det er skønt. Win win!
De to store pige er blevet rigtig gode til at hjælpe til med oprydning, det skønt at gøre ting sammen, så vil de gerne. Sproget bliver brugt flittigt samtidig. Der skal forklares og snakkes om hvor tingene skal hen, hvad det hedder mm. Efterhånden ved de godt hvilken kasse der er til biler og hvilken til Duplo, hvor bøgerne skal hen osv. De vil gerne dække bord, hjælpe med vasketøj og elsker at få små opgaver som fx at lægge lille mands sut ud på puslebordet. Det bedste er at det smitter af på de andre børn, de “aber efter” og “kommer til” at hjælpe.
Ved godt – det er der såmænd ikke så meget nyt i, det drejer for mig sig mere om at få øje på det igen efter ferien og slappe af i at tingene tager tid. Inden ferie var det nogen gange nemmere lige at gøre det selv. Men det er vigtigt at huske at børnene gerne vil være med, det er total meningsfuldt (arbejde) for dem at være en aktiv del af dagplejen.
I år har jeg også været klar med nye tiltag (igen) som fx at bage brød til ungerne, både rugbrød og eftermiddagsboller eller brød. Jeg havde nye surdejsopskrifter som skulle prøves af, men de brød der kom ud af det blev da kasseret, de var alt for tunge og “sure”, så jeg må eksperimenter videre udi nem brødbagning. Jeg nogle gode opskrifter liggende som jeg ved lykkedes og er gode – dem kan jeg altid falde tilbage på. Det skal blive en rutine at få det gjort, jeg har en røremaskine så det er jo nemt nok at servere hjemmebag og efter min mening er det også sundere brød for ungerne.
Fra vores ferie har jeg en opskrift med mig hjem på Bannocks – nem brød ofte med bagepulver, eller lavet på surdej, eller gær – alt efter hvad man lige har. Jeg lærte at stege de små hvedemels boller på panden i olie. Dejen skal være blød, man skal bruge en ske til at putte dem i olien. De første jeg selv fik lavet smagte ganske godt, stegt i økologisk kokosolie, lavet af surdej, delvis af fuldkornsmel og med blåbær i. “Gnaveboller”, de skal spises friske og uden smør eller anden pålæg. Håber lidt at de hos mig er kommet for at blive, selvom børnene ikke var helt så vilde med dem første gang. Det må være et spørgsmål om tilvænning og om at eksperimenter lidt mere med hvilken dej der er bedst.
Jeg synes det er skønt at tage nye opskrifter og tiltag med hjem fra ferien – anderledes mad frisker ligesom dagplejelivet lidt op, så alt ikke med det samme ender i den samme trummerum som altid.

Det er mandag – tredje uger efter ferien, solen har skinnet så vi har været ude i formiddag, leget i min store haven hvor der er plads at tumle sig på. Min arbejdsdag sluttede kl. 16.30 og jeg er glad og tilpas!

IMG_5599

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *