Mobilen på joppet, mobilen i dagplejen, mobilen overalt :o(

10550817_403687303102547_8522230219952051887_n

Den kære, smarte mobiltelefon har holdt sit indtog i det danske samfund som aldrig før.
Overalt ser man den – i bussen – i supermarkedet – på gåture i vores smukke natur, alle steder er den og altid lige i hånden – Smartphonen, den der mobile lille ting der kan alt. Vores SMS maskine og telefon, vores musikafspiller til propper i ørene, skridttælling, 1. hjælp, nyheder viser den og altid klar med en vejrudsigt, billeder tager den, og ja – meget mere. Smarte og bragbare ting – ja da. Den er ikke til at undvære længere.
Og jo da – jeg har også en handy lille ting i lommen, eller liggende på bordet, den er blevet et vigtigt redskab i mit job som dagplejer. Forældre kontakt – mange praktiske informationer sender jeg via sms. Jeg sms’er med mine kolleger om at mødes og om og løst og fast, vejrudsigten tjekker jeg inden vi tager afsted. Jeg er glad for at bruge den og vil bestemt ikke undvære.
Men . . . Jeg har taget en beslutning. For det er blevet for meget, synes jeg.
Den skal være noget mere på lydløs, så den ikke forstyrrer min dag med de små.
Jeg har nemlig taget mig selv i at sende sms mens jeg var ude at gå tur med de ungerne – og bildt mig selv ind at det var vigtigt at gøre nu og her. Jeg har taget mig selv i at tjekke Facebook mens de små legede i haven og tænkt at det går nok lige. Og  selvfølgelig tager jeg telefonen når den ringer selvom vi spiser frokost. Ups – det var slet ikke det jeg vil når jeg er sammen med børnene. Jeg vil rigtig gerne være nærværende og anerkendende i min dag sammen med børnene ( i mit liv sammen med mine kære, famile og venner). Og det er svært når mobilen er tændt og med lyd på hele tiden!
Hvordan kan det være at det blevet så vigtig for os at vi er altid skal være klar til at modtage og svare på sms’er uanset hvem de kommer fra. Hvorfor skal vi altid stå til rådighed for dem vi ikke er sammen med? Hvorved vi glemmer at være sammen med dem vi er sammen med. Det gælder ikke kun dagplejere, men os mennesker i det hele taget. Jeg forstår det faktisk ikke og nu efter ferien, hvor mobilen har været på lydløs stor set hele tiden, skal det i hverdagen være slut.
Værdien i at være sammen med andre er samværet, i hyggen, i snakken og det uanset om jeg er til middag hos mine forældre eller sammen med mine dagplejebørn.
Hvor fører det hen, hvis dem der ikke er tilstede bliver vigtigere i mit liv end dem jeg er sammen med, dem der regner med at vi ikke kun fysisk er tilstede. Der er intet mere vigtigt end at vise de mennesker vi er sammen med, at vi vil dem (uden mobilen i hånden hele tiden), om det er børn eller voksne.
For mig drejer det sig også om at vise respekt overfor de små poder på 0-2 år jeg er sammen med, vise respekt overfor dem jeg er til familiemiddag sammen med.

Derfor har nu jeg valgt at min mobiltelefon som et minimum er på lydløs mellem kl.10.20 og 12.30 i hverdagene – spise og puttetid. I den periode spiser og hygger vi ved bordet, vi læser en bog inden de små skal puttes med vished oom min hundrede procents opmærksomhed. Jeg vil ikke forstyrres. Og den skal være på lydløs altid når jeg skal hygge og er sammen med venner og familie.
Så må verden vente lidt!

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *