Ferie i dagplejen

IMG_0634

Et par arbejdsdage endnu og så har jeg sommerferie, jeg glæder mig.
Når sommerferien nærmere sig kan jeg altid mærke at jeg trænger til at slippe for den daglige trummerum med børn i huset. Jeg ser frem til stilheden i huset, til at jeg kan rydde alle legesager, barnevogne mm ind på legeværelset, så mit hus bliver helt mit eget hjem. Så på torsdag kl. 16.30 er jeg klar til at rydde pænt op og finde plads til alle dageplejetingene, så de er gemt væk. Selvom jeg elsker mit job og glad står op til det hver dag, er det godt at få dagplejen, børn og forældre lidt på afstand. Ingen vækkeur der ringer om morgenen, go tid til kaffen udenfor, forhåbentlig mange dage fyldt med solskin, og tid til mit strikketøj. Jo da – selvfølgelig kommer jeg til at savne de små der beriger mit liv hver dag. Det bliver godt mod slutning af ferien virkelig at savne dem og glæder sig til at se dem igen, og være sammen og lege med dem igen.
Ferie betyder også at der på bloggen her bliver stille i nogle uger. Måske vil der dukke et billede op, men jeg vil tillade mig at holde ferie også fra bloggen.
Vær ikke ked af det, i august er jeg tilbage fuld af energi og med masser at skrive om. Bla er jeg igang med at skrive om motorik, lidt definitioner på hvad jeg mener når jeg tit og ofte nævner motorik og sanser i forhold til børnenes udvikling og gode liv.
Cykelmusen ligger inde med en lille historie eller flere ;o) – nu må vi se om han når at komme til orde inden ferien. Han er blevet en lidt skøn figur at skrive som, han er lidt bang-dang til dagplejeren! Det er ganske godt at have mulighed for at fortælle dagplejehistorier fra en hel anden vinkel – Cykelmusen.
Jeg har lovet jer opskriften på Pippi pandekager, den kommer lige straks og helt bestemt inden tirsdag.
Jeg vil ønske jeg alle en rigtig go sommer. Og jeg håber i er klar til flere dagplejehistorier, meninger og tanker til august.

Bente

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *