Sygemeldt – ØV

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det sker (heldigvis) ikke så tit at jeg må sende en sms, eller ringer forældrene op tidligt om morgenen for at fortælle at jeg desværre ikke er i stand til at passe børn. Men det hænder desværre og det er “øv” på den måde at sætte forældrene i et pasningproblem.
Til morgen kunne jeg ikke andet. Dagen forinden havde jeg maveknep, men klarede dagen på job og dagpleje mødet i kommune regi om aftenen – det var ikke så slemt og jeg troede det gik i sig selv igen. Sådan skulle det ikke gå – natten til i dag var præget af uro og mavekramper, Jeg vågnede kl 4.40 og måtte indse at jeg ikke kunne modtage fire børn i dagpleje i dag. Øv, tænkte jeg, er det ikke muligt at klare dagen på piller?
Jeg stod op kl 5 lavede en kop kamillete og for at finde ud af at jeg bare ikke kunne noget som helst.
Der var ikke andet for end at sende den sms til forældrene og sige at jeg var syg i dag. Det er nok noget af det mest sure jeg ved – denne sms, lige når den er klar til at blive sendt til fire forældre og man skal trykke på “send”. En lille pause, maven kramper og jeg trykker på mobilens knap. Nu er det gjort :o( og øv for det. En kop te mere, lidt morgenmad, afventer forældrenes svar, så jeg ved at de har læste sms. For hvis ikke må jeg ringe til dem så de ikke dukker op forgæves. Årh. . . . det er altså surt, ikke så meget at være syg, men at sætte andre i denne forlegenhed.
7.15 og jeg går i seng igen. Håber jeg kan sove en time eller to. Jeg er ikke go til at lægge mig syg i sengen i lang tid, kan ikke holde ud at ligge der, får ondt i hovedet.
Første gang vågner jeg kl ca 9.20, i tåge går jeg ude på toilet for at komme af med teen. I seng igen.
Næste gang jeg vågner er klokken 10.50 – hvad skete der lige her. Jeg er helt rundt på gulvet, det tager tid at vågne – kold vand i hovedet og en kop kaffe – øh er min mave klar til kaffe. Jo det virker som om.
Jeg synes jeg virker frisk igen – det er rart. Min mave er ikke helt som den plejer, men jeg har ikke så voldsom ondt længere. Sidder i stuen foran min pc og drikker min kaffe. Døren står åben ud til haven. Studenterbiler køre forbi – den lyd af glade unge mennesker er altså noget af det bedste det findes. Jeg er altid rørt til tårer når jeg hører og/eller ser dem. I dag ved jeg at en af de børn jeg har haft i børnehaven for magne år siden er ude at køre, så jeg sender en kærlig hilsen til Katja – og tillykke tl jer alle.
Jeg drikker min store kop kaffe, vågen helt op og er faktisk frisk og sulten – det var godt. Det føles rigtigt at jeg fik stoppet op og meldt mig syg, når nu min mave bad mig om det. Og det er godt at får bekræftet at jeg i morgen er 100 procent klar til sommerfest i haven sammen med alle “mine” skønne børn og forældre. Jeg håber rigtig meget på godt vejr så vi kan være ude.
Og tak til forældrene, jeg er ked af at jeg blev syg og jeg håber i fandt ud af børnepasningen på en god måde. Uden jeres opbakning og positive tilbagemeldinger vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre.
Hilsen Bente

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *