Pandekager i dagpleje.

FullSizeRender

I dag skulle vi i dagplejen have besøg af to tidligere dagplejebørn, Emma og Jakob der blev børnehavebørn i januar i år. Helt personligt synes jeg det er en gave at får lov til at tilbringe en dag med de skønne unger jeg har sagt farvel til og jeg er overbevidst om at børnene får rigtig meget ud af at komme her efter at de er holdt i dagplejen. Det giver sammenhæng i deres liv, to verdener der vokser sammen.
Endnu en gæst havde jeg inviteret – min ældste søn skulle hjælpe lidt til når der pludselig var seks børn i huset – det vil han rigtig gerne. Bjørn synes at vi skulle bage pandekager i dagens anledning, fest skulle det bliver når de to store kom for at lege. Den var jeg helt med på, så jeg lavede dejen til ‘Pippi’ pandekager og Bjørn bagte en ordentlig stak i bedste Rasmus Klump stil. Ingen sag at bage mange små pandekager når man har en “pandekage-bager”, der kan bage seks pandekager på en gang :o)
Mens vi sådan gik og gjorde klar til frokost med det lidt sødere mad til dagplejebørnene kom jeg til at tænke på om pandekager egentlig var forkert at servere til frokost. Det sker at vi får det til eftermiddagsmad istedet for boller. Så virker det knap så forkert.
I manges øjne er pandekager forbundet med kager og søde sager da tilbehøret ofte er et sukkerdrys, kanelsukker, is eller syltetøj. I mange institutioner er der en sukkerpolitik der siger at børn ikke må få søde sager som is, kage, slik der alt sammen indeholder meget kulhydrat. I mange henseende er jeg meget enig. Jeg spiser selv efter LCHF – principperne (low carb high fat – ingen sukker, meget fedt) og jeg er meget bevidst om både sukkerindtag og kulhydratindhold i maden til de små.
En decideret sukkerpolitik har jeg ikke. Ungerne får om sommeren en lille is når det er rigtig varmt, der er indimellem kage når forældrene kommer til kaffe, pålægschokoladen er mørk 70%, hvis den skulle dukke op på rugbrødsmadden. Til gengæld får vi aldrig marmelade på eftermiddagsbollerne ej heller på pandekagerne, vi drikker aldrig saftevand og spiser bestemt ikke slik. Jeg tror at det er vigtigt at give børnene et fornuftigt forhold til det søde der frister alle steder, jeg vil gerne lære dem at det søde hører til i et begrænset omfang, at det er ikke noget man får tit og ofte – men at det engang i mellem “tilladt”.
I min verden lærer børnene ikke noget ved stringente forbud, der forbyde alt hvad der er sødt. For mig forsvinder en meget grundlæggende læring – den fornuftige tilgang til det der er, også det mere usunde! For at børn kan lære at leve uden sukker, skal der ikke forbud til, men en sund tilgang og et godt alternativ.
Altså – i min verden har pandekager ikke noget med kage at gøre, mine pandekager indeholder ikke mere sukker end de boller jeg har til børnene andre dage. De indeholder gode ting med fibre og vitaminer som havregryn, fuldkorns speltmel og revet/blendet frisk frugt. De bliver ikke stegt i fedtstof, der er smeltet kokosolie eller lidt olie i dejen lige nok til bagningen.
Til pandekagerne i dag havde jeg tænkt mig at servere frugt, så til formiddagsmad fik alle istedet for frugt (som vi plejer) rugbrød med smør. Og alt det vand de kunne drikke. Børnene gumlede og legede glade videre i stuen og på legeværeslet bagefter. Og da vi skulle til at spise frokost og børnene satte sig til bordet, var jublen stor da de så den kæmpe stak pandekager Bjørn havde bagt. Alle spiste med stor velbehag af de gode “kager” med forskelligt frugt til. Vi hyggede og snakkede ved bordet, for pandekager er også nem mad når der skal hygges – de spises i vores dagpleje med fingrene.
Om eftermiddag efter luren får de rugbrøds klapsammen med leverpostej, agurkstave og et glas mælk til.
På den måde servere jeg altså med god samvittighed pandekager til frokost og er samtidig meget bevidst om hvor meget/lidt sukker børnene får. Jeg ændrer dagens øvrige kost så de får rugbrød og div. pålæg på andre tidspunkter.
Jeg har selv arbejdet i en børnehave hvor vi til fødselsdage både kunne få kage, is og slikpose inden formiddagen var slut. Det var og er alt for meget sukker på en dag, godt det er afskaffet.
At forbyde all sukker er jeg ikke enig i, noget af det hører vores danske madtraditioner til – hvad er fx risengrøden til jul uden kanelsukker? En varm sommerdag uden en vaniljeis – det ser jeg ikke noget forkert i.

IMG_5119

Go sommer.

Få opskriften på Pippi pandekager om et par dage :o)

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *