Skal vi da aldrig have ost – Cykelmusen fortæller

IMG_5070

En dag synes Bente at ungerne skulle lege indenfor selvom solen skinnede og det så nok dejligt ud udenfor. Jeg forstår ikke Bente helt – men det må jo være hendes sag!!
Signe kom, så kom Oliver og Alexzander lige bagefter. Karla kom ikke, jeg tror Bente fik en sms om at hun var syg med feber. De tre andre gik i gang på værelset, ja – det vil sige Oliver skulle lige have en lille lur inden det blev legetid for ham. Der var ingen der rigtig lagde mærke til mig. Jeg sad i bussen klar til at køre en tur.

“Halløj i søde – skal vi ikke ud at køre en tur?” De kiggede lidt på mig, spillede bussens musik og begyndte at danse til den lille melodi, men ellers ville børnene ikke lege med mig, eller køre med bussen – SNØFT. Børnene fandt på andre ting, jeg tror faktisk at de kedede sig lidt indenfor mens solen skinnede – men det skal jo være så godt for ungerne, sige Bente.
Jeg sad der i legetøjsbussen og tænke over hvordan jeg skulle gøre opmærksom på mig selv, da Alexzander kom og begyndte at lege med bussen, han puttede andre ting op i bussen og sammen med det lille egern, en halv agurk (i træ naturligvis) og nogle figurer kom vi på langfart. Jeg drømte om en tur til Norge hvor der skulle være så dejligt, mange bjerge og smukke fjorde.
Pludselig stoppede bussen op, hvad nu – hvad skete der. Jeg hoppede op og kiggede mig omkring. Alexzander havde kørt bussen ind i stuen under spisebordet og standsede der.
“Hov hov” tænkte jeg, “turen skulle da vel ikke være slut endnu!? Vi var da først ligekommet igang.” Jeg ville videre mod nord, tænkte – eller drømte – om ikke vi måske kunne nå Nordkapp, Europas nordligst punkt helt deroppe i Nordnorge. Jeg kiggede mig omkring i bussen, de andre var ligeglade med om vi endte i stuen under spisebordet eller kom andre spændende steder hen.
Så kom Oliver og tog mig op. ØV – ikke mere bustur for idag. Oliver kiggede mig dybt i øjnene inden han lagde mig på gulvet mellem hans ben. Jeg må sige at det er rigtig godt at jeg i mange år har gået til gymnastik og er meget elastisk, for nu jeg blevet vend rundt på alle leder og kanter. Slut var turen med bussen sammen med den halve træ-agurk – eller var det en træ-gulerod? Puuhh – det kan jeg virkelig ikke huske! Oliver blev ved med at lave gymnastik med mig der på gulvet. Jeg blev helt rundtosset og kunne til sidst slet ikke huske hvorfor vi sad på gulvet lige ved køkkenet, det var svært at følge med i hvad der skete omkring mig når mit stakkels hoved hele tiden gemte sig under Olivers ben. Pludselig vidste jeg igen hvad vi – Hvad Bentes havde gang i – det var ved at være frokost tid og Bente var i fuld sving med at smøre rugbrødder. Så sidder børnene på gulvet ved køkkenet og venter på mad. De kære små er nok sultne når klokken bliver mange. Jeg lagde mærke til at de skulle have kogt broccoli og stegt torskerogn – fy da føj, det er jeg ikke vild med. Men jeg ved at børnene elsker det. Bella siger hele tiden “Mer båkoli!” Hun guffer det i sig som var det den lækreste ost. Jeg er vild med ost, alle slags ost. Uh og jeg kunne da godt lige spise et lille, nej et kæmpe stort stykke lige nu.
“Bente – hvorfor skal vi aldrig have ost?”

IMG_8470

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *