Indeleg når solen skinner

IMG_4981

Ind i mellem vælger jeg helt bevidst at børnene leger indenfor selvom solen stråler fra en klar blå himmel og det er sommer udenfor. I mange dage har vi nydt livet ude i haven, været på tur, enten for at handle i Brugsen, lege på legepladen eller for mødes med kolleger og deres dagplejebørn. Det er rart og dejligt og vi nyder det i fulde drag, både børnene og jeg. Men . . . . Jeg tror på at børnene nogen gange trænger til at komme væk fra den bagende sol i længere tid. Selvom om jeg har fint skygge i haven om formiddagen tapper de varme dage for energi, det er hårdt arbejde for de små at være ude når solen bare er til stede hele tiden.

Jo jo, vi kunne da bare starte dagen inde og gå ud bagefter. Eller vi kan starte dagen ude og så fortsætte dagen inde senere. Det gør vi ofte, så er det børnene der bestemmer om de vil være ude eller inde. Andre gange er det mig der tager beslutningen om ramme for de små poders leg, indenfor i dag fx. Ihvertfald tror jeg på at børnene til tider har det fint med at være indenfor, hvor de laver andre ting og kan trisse rundt som de vil. Anderledes leg opstår og jeg kan godt lide at ikke alle dage ligner hinanden. Og mon ikke ungerne kan savne det legetøj der er gemmer sig på legeværelset når nu legerværelset “har været lukket” i en længere periode? De kendte biler, de mange figurer, dukker og klodser, jeg tror de er savnet! Mange dage er fyldt med oplevelser udenfor, fælles oplevelser der styrker sammenholdet mellem mine fire. Andre dage skal oplevelserne fordøjes og bundfælles så nye lege opstår imellem dem. Indenfor i rygge rammer.

I dag er sådan en dag, hvor alle indendørs muligheder står åbne for børnene. Måske skal vi lave spire-forsøg lidt senere, måske skal vi bare være, måske spiller vi høj musik og danse, eller de tøffer stille afsted – hvem ved. Vigtigt i dag er at de små finder på, mens jeg lader døren stå på klem, ser hvad der sker og understøtter deres initiativer.

Og frokosten den spiser vi, som vi plejer forår, sommer og efterår, så vidt mulig altid ude i haven, ved det lille bord-bænke sæt under frugttræernes blide susen med hver deres drikkedunk og lækre madder fra madkassen.

 

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *