Bruno – Glemt i dagplejen

IMG_4912

Så skete det der ikke må ske – nej nej nej og tre gange øv altså!
Jeg :o( blev efterladt i dagplejen en dag da Bente og ungerne skulle på cykeltur.
Tænk jer – de tog afsted uden mig, Cykelmusen.
De glemte mig i en stor pose og lagde slet ikke mærke til at jeg ikke var med.
Det er Bentes skyld det hele, nu skal i høre:
Om morgenen inden mine venner, børnene, kom gik Bente rundt og pakke ting og sager, bøger og biler OG MIG i en stor taske. Der lå jeg jo ganske godt og hyggede med Bamse og Kylling og Ælling og havde på fornemmelse at vi skulle et eller andet spændende sted hen. Dejligt at Bente ville have mig med.
Børnene fik tøj på og ventede som de plejer ved døren til alle var klar. Så er det at jeg plejer at blive hentet og må sidde på skødet hos et af børnene. Men ikke denne formiddag. Jeg blev lidt bange for om de nu huskede at få mig med.
Bente lukkede døren op, børnene gik ud til cyklen der stod klar. Hun snuppede dagplejerygsækken og lidt senere hørte jeg den skønne lyd af ringeklokken og glade børn der ler og jubler.
Hovsa – hovsa, hovsa! Jeg lå stadig i den store taske med mange tingene og var klar til at blive jeg husket i sidste øjeblik – men ak nej det skete ikke. Bente havde låst døren og afsted gik turen uden mig.
Uff hvor blev jeg ked af det. Bamse og Kylling og Ælling der også lå i tasken prøvede at trøste mig, men det lykkedes ikke helt. Det var dejligt at de var der i sammen med mig, så følte jeg mig ikke helt alene, men jeg var stadig ked af det. Hvorfor skulle vi da også ligge i den store pose? Når nu Bente alligevel ikke tog den med? Skulle der ske noget helt andet?
Jeg må have været træt for jeg faldt i søvn med en lille tåre i øjet og vågnede først igen da tasken jeg lå i, blev pakket ud i bilen sammen med endnu mere dagplejegrej – telte, dyner, barnevogne, en høj stol.
Jeg glædede mig – nu gik det endelig afsted. Men der var noget der var forkert. Det var aften, der var slet ingen børn med, og vi kørte i bil, Bente og hendes mand og lille mig. Turen varede ikke ret længe, puh hvor var jeg spændt på hvad skulle der ske? Hvor skulle vi hen?
Da bilen standsede blev tingene omgående pakket ud. Jeg blev liggende i posen og kunne ikke helt se hvor vi var. Jeg måtte have tålmodighed lidt endnu.
Det blev koldt da natten faldt på, ikke spor varmt som hjemme i dagplejen. Jeg var glad for at jeg havde mit halstørklæde på, det lunede godt.
Næste morgen vågnede jeg tidligt og glæde mig til at se hvor vi var kommet hen. Bente var allerede stået op og igang. Vi blev taget op af posen og lagt på et tæppe i forteltet til campingvognen. Nej hvor fedt, jeg var kommet på campingplads og Bente gjorde klar til at dagplejebørnene også skulle komme.
På et tæppet i forteltet sad jeg sammen Bamse og Kylling og Ælling og ventede til vi skulle på opdagelese og vi hygge på campingpladsen.
Nu var jeg glad. Det gjorde slet ikke noget at jeg skulle ligge i posen i så lang tid. Og hvad betyder en enkelt cykeltur, når man som Cykelmus kan komme med på campingferie!

Ferie blev det. Hele tre dage var vi afsted. Børnene og jeg fik lov til at lege og rende rundt næsten som vi havde lyst til. Jeg kom med på legepladsen og i sandkassen. Når vi blev sultne fik vi masser af go mad, og når vi var trætte fik lov til at sove en lur – i telt. Den ene gang skulle jeg sove sammen med Alexzander og dagen efter ville Signe gerne have mig med i seng. Hun havde lidt svært ved at falde i søvn, men der hjælper jeg gerne, holder i hånd og hvisker en sød godnat-historie.
Tre dage er hurtig slut – tak for denne gang – stort kram fra Bruno

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *