Hej hej far ;o)

10572128_414716928666251_2935859540025027025_o

Lidt om hver dag at skulle sige farvel til far eller mor for at sige goddag til dagplejen.
Hvordan støtter vi barnet skift mellem to verdener?!
De fleste morgener åbner jeg dagplejen kl. 7.15. Mandag morgen er undtagelsen, der åbner jeg et kvarter senere. Som selvstændig bestemmer jeg selv mine åbningstider, men tilpasser gerne hvis forældrene har brug for det. Hos mig er det sjældent nødvendigt. Lige nu kommer alle fire børn mellem 7.15 og 7.45. Så er dagen i gang og ungerne starter deres dag i dagplejen næsten samtidig :o)
Det er ikke alle børn der har lige let ved at sige farvel til mor eller far når de skal afleveres og andre vinker bare glade med et “hej hej”. Det kan for børn være svært at “skifte fra den ene verden til den anden”. Hjemme hos mor og far er der andre rutiner end vi har dem i dagplejen. Scenen bliver skiftet fra det ene hus til et andet, mor og far tager afsted på arbejde (- tja og hvad er nu egentlig det!) mens den lille skal være i den anden verden alene. Dagplejer og forældre arbejde tæt sammen i dette sceneskift.
Eksempel: For Signe har det altid været let at skifte fra den ene verden til den anden. Hun kommer ofte tidligt sammen med sin far. Når de kommer om morgenen holder jeg mig lidt i baggrunden, med vilje. Siger højt “go morgen” fra stuen og lader dem komme ind i mit hus, i Signes dagpleje på deres egen måde – giver tid. De hygge snakker lidt mens Signe får overtøjet af. Hurtigt kan jeg fornemme om det er en let morgen og en glad pige der er på vej i dagpleje eller om der skal hjælp til når far lige straks skal afsted for at nå toget på arbejde.
For det meste går Signe straks i gang med at undersøge enten de sager jeg har sat frem i gangen eller alt det andet der gemmer sig på legeværelset. Nogen gange er der noget bestemt hun gerne vil lege med og andre morgener synes hun at det jeg har fundet er meget spændende.
Jeg kommer ud i gangen med et “hej Signe”, snakker lidt med faren om hvordan morgenen har været, om der er noget jeg skal være opmærksom på! Signe er allerede i fuld sving. Hun ænser ikke mig eller heller ikke at far er på vej ud af døren. Han siger højt “Hej hej Signe”. Jeg opfordrer Signe til lige at vinke til sin far, det gør hun gerne men kigger på mig som om hun vil gøre mig glad. Far ler, jeg ønsker ham smilende en god dag og Signe er ankommet og klar til dagen i dagpleje.
Bellas morgen startet næsten som Signes. Hun kommer med sin far på cykel, får hjælp til at tage tøjet af, men har lidt svært ved at slippe hans ben. Hun kan virke lidt mut og som hun ikke vil slippe far. Faren og jeg snakker lidt om løst og fast, på den måde viser vi Bella at det ok at komme i dagplejen – hendes to verdener mødes hos mig i gangen. Så bliver det tid til at give far en krammer, hun afleverer sutten og er klar til at se hvad Signe har gang i.
I en periode har Bella haft svært ved denne overgangen. Det var ligemeget om hun kom som den første eller senere, så der var andre børn der kunne “hjælpe” hende ind ad døren. Hun fik sagt farvel til sin far og ville så helst stå i et lille hjørne mellem skoskab og vindue ved døren med sutten i munden. Hun kunne lige klemme sig derind. Lidt mut stod hun der i sit hjørne, holdt øje med tingene. Hun skulle lige bruge tid se tingene lidt an, indfinde sig i sin dagpleje-verden hos mig. Jeg lod hende stå der med sin kære sut, min opmærksom rette mod hende og når jeg så at hun var interreseret i hvad der skete, spurgte jeg om jeg måtte få sutten. Var hun klar spyttede hun den ud i min hånd og begyndte at lege, eller følge med mig. Når hun ikke var klar fik hun lov til at stå der lidt længere. Og ofte kom hun selv og afleverede sutten for at lege. Og nogen gange måtte jeg tage hende med ind på legeværelset, mens hun græd, så hun komme igang med at være i dagpleje.
Jeg prøver at giver børnene rum og tid til at indfinde sig, så dagen starter på deres præmisser. Og i samspil med forældrene har vi lavet rutiner for aflevering. Det giver børnene tryghed.
At vi voksne (dagplejer og forælder) lige kan snakke lidt om hverdagsting når børnene bliver afleveret skaber en afslappet atmosfære når de små skal forlade det trygge og velkendte verden ved at sige farvel “hej hej far” og sige hej til alle venner.
For mig er der noget ganske naturligt at børn bliver ked af det når far eller mor går, hvilket selvfølgelig også hører til det at komme i dagpleje. Alle børn har haft perioder hvor det at skulle forlade mors arm bestemt ikke var det man havde lyst til. Tårer og gråd skal der være plads til. Og en kærlig arm der tager over, forstår og trøster. Og det er ganske tilladt at græde og være ked af det. Jeg er der for at trøste og de andre børn er der for at bygge bro til en go dag. Sammen får vi altid en god dag i dagpleje.

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *