Gangnam Style og Pippi Langstrømpe

IMG_4972

Nogen gange tænder vi for musikken i min dagpleje, så er der fuld knald på ungernes ynglingssange. Legeværelset bliver ryddet så der er plads til hoppemadrassen og til at falde ned fra madrassen – på den gode måde. Ungerne elsker at hoppe og danse og rulle og falde.
Nogen gange tænder vi musik i køkkenalrummets højtaler så der kan danses hvor der er go plads til at svinge rundt i egen personlig stil.
Og nogen gange når vi har tøffetid eller skal spise, spiller Mozarts melodier i baggrunden, stille og rolig.
Før hen har min dag med ungerne aldrig indeholdt ret meget musik. Samværet skulle være samvær med hinanden uden forstyrrelser og uden baggrundsstøj. Sang og musik er helt fint for mig, men ikke hele tiden, ikke som baggrundsmusik, der skal være gode, lange perioder hvor det er leg og børn der fylder med deres egne lyder. Så musik i meget begrænset omfang.
At det skulle være Gangnam Style der blev starten til et mere aktivt musikforbrug i dagplejen :o) er ganske tilfældig, men meget sjov synes jeg.
Benjamin var vel knap to år da hans mor en dag da hun kom og hentede ham, spurgte om jeg kendte Gangnam Style – næh det gjorde jeg ikke og vidste ikke bestemt ikke at det halvvejs var en landeplage. Hun spillede den på sin telefon og straks begyndte Benjamin at hoppe og hoppe. Armene var med op og ned, og op og ned, benene hoppede længe, rundt om sig selv gik det, og da musikkens puls ændredes så løb de små ben afsted som trommestikker. Jeg var fuldstændig målløs og lo ad den lille krølhårede dreng. Jeg købte sangen til min mobil og vi tog den vi til os i dagplejen. Sangen blev et hit for alle Bentes banditter i det næste års tid. Når poderne blev spurgt om hvad vi skulle høre blev det altid Gangnam Style. Når jeg for sjovs skyld lige satte det nummer på begyndte alle at hoppe og danse hele nummeret igennem. I starten sad de to mindre mange gange på madrassen og fik rytmen ind i kroppen ved de andre børns hop. Senere kunne alle være aktivt med, og med deres helt egne hop og “dansetrin”. Rent skuespil, fantastisk glade børn. Vi kunne have optrådt med det nummer og heldigvis er seancen arkiveret på film.
Så skulle Benjamin og Karla i børnehave. De to børn der blev i dagplejen fik to små nye legekammerater og i en perioder kom hverdagen til at se anderledes ud. Men nye børn giver nye muligheder, anderledes oplevelser, anden interesse og musik.
Titelmelodien til Pippi Langstrømpe dukkede, igen rent tilfædligt op og blev det næste dagplejenummer-dansemusik. Nye dansetrin, de store børn er instruktør, stuegulvet scenen og de mindste for en tid kongens efterfølger. Indtil de selv kan danse derud af, løfte benet op og klappe i hænderne, mens den mindre nok så elegant snurrer rundt og rundt og rundt siddende på numsen brugende sine hænder til hjælp. Og den allermindste mus sidder og kigger – også – lige pludselige kommer kroppen med en lille bevægelse, et lille siddende hop. Fedt – kredsen er sluttet og festen igang.
Det nyder jeg som dagplejer og forsætter med at bruge lidt mere musik i dagplejen end jeg gjorde tidligere. Ungerne er jo vilde med det :o)

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *