Cykelmusen Bruno

IMG_4887

Hej – jeg hedder Bruno, jeg er en strikket mus der bor i dagplejen hos Bente. Jeg kom til verden for nogle år siden, jeg ved ikke helt hvornår – vi strikmus holder aldrig fødselsdag :o) det bliver vi jo kun ældre af.

Ihvertfald har jeg boet i dagplejen et stykke tid, jeg har mødt mange søde børn og måske også nogle ikke så søde børn, for nogen gange lader de mig bare ligge sammenkrøllet i hjørnet, eller de kaster rundt med mig.

Lige nu er der en dreng der hedder Alexzander han vil altid være sammen med mig. Jeg bliver slæbt rundt fra det ene til det andet og også med ud i barnevognen når han skal sove :o(

Sidst kom jeg med på besøg i en børnehave. Jeg får altid lov til at passe på cyklen når vi kommer frem. Det er bare det bedste. Så kan jeg gør lige hvad jeg har lyst til – kravle rundt i cykelhjelmene, lege akrobat hen over cykelstyret, eller bare sidde og kigge ud i den vide verden. Denne gang insisterede Alexzander på at jeg skulle med på legepladsen og lege i sandet – uff altså, det blev jeg ret støvet af.

Nå, men det må i høre om en anden gang, ik!?

Altså, jeg hedder Bruno er en lille, brun strikket mus, der elsker at komme på eventyr når Bente og ungerne skal afsted med ladcyklen. Der er motor på den – wup wup!! Bente husker altid at jeg få mig med. Det er sket en enkelt gang at de næsten tog afsted uden mig, men så kom Bente fluks ind igen for at snuppe mig med. Jubi! Så må jeg sidde på skødet hos en af børnene mens vi suser derudaf. Cyklen kan køre rigtig hurtig og over stok og sten. Jeg hopper op og ned og det kildrer i maven. Allerbedst er det når børnene hujer og laver glade lyder når ringeklokken klinger et par gange. Så har vi det sjovt børnene og jeg. Vi ser så meget undervejs, lastbiler, varevogne, biler og tog. Det er rart at være cykelmusen Bruno i dagplejen når vi kommer på cykeltur.

Og ellers, når vi ikke er på tur, kan jeg jo godt li at hygge mig i dagplejen stille og roligt og med mig selv. Jeg er ikke så glad for vilde lege, man må jo være lidt forsigtig i man alder, nogen år har jeg jo på musehalebagen.

Bente har givet mig lov til at fortælle mine eventyr her på bloggen. Engang i mellem siger hun. Men  . . . . hun bliver klogere bliver hun, gør hun. Jeg har nemlig mange historier jeg gerne tænker tilbage på og vil fortælle jer.

Det er forresten Bente der har strikket mig – tak for det. Jeg er ved at overtale hende til at strikke en dagplejemusepige, så jeg har en ven i dagplejen som jeg kan lege med og tage på eventyr sammen med. Det kunne være hyggeligt at være to på dagplejeeventyr.

Nå venner og læsere, nu er jeg altså træt. I må få mere eventyr en anden gang.

Stort kram fra Bruno

Lignende indlæg - læs her

Skriv gerne en kommntar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *